Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Vandkanon på stedet redder fjernvarme fra at gå op i flammer

Der gik mandag aften ild i en silo på Aars Fjernvarme

Der gik mandag aften ild i en silo på Aars Fjernvarme
Arkivfoto.

AARS: Nordjyllands Beredskab rykkede mandag aften ud til en melding om ild i en affaldssilo på Aars Fjernvarme. Ilden var dog slukket, da beredskabet kom frem.

Det oplyser indsatsleder Thomas Bach Sørensen fra Nordjyllands Beredskab til NORDJYSKE.

I siloen ligger der affaldet, inden det skal ind i forbrændingen. På fjernvarmen er der installeret en vandkanon blot til sådanne situationer.

- De fik tændt vandkanonen tidligt i forløbet, hvilket har hjulpet rigtig meget. Samtidig har de været gode til at grave ud inde fra siloen, så da vi kom, var der stort set bare sporadisk røg tilbage, siger indsatslederen.

På overvågningsbillederne kunne man se, at der har været flammer i den cirka syv meter høje silo. Men på grund af den tidlige slukning er der ikke sket skader i forbindelse med hverken flammer eller røg.

Det er ukendt, hvordan branden opstod.